Samtaleterapi giver mere trivsel og livsglæde

Line Nør Dansted er psykolog, og har gennem mange år arbejdet med samtaleterapi, hvor hun støtter mennesker i at opnå mere trivsel, livsglæde og handlefrihed. Hun siger: ”Min erfaring er, at årsagerne til mistrivsel er meget forskellige. Men at mange opsøger mig på grund af symptomer på stress, angst og depression.”

Stress har ifølge Line Nør Dansted en livsvigtig funktion, når der er reel fare på færde. Men efter en stressrespons har vi brug for, at der kommer ro på vores nervesystem igen. Derfor passer stress slet ikke til vores nutidige liv, hvor der er fokus på effektivitet og forbedring, og mange befinder sig i konstante forandringsprocesser.

”Når stress bliver vedvarende, sørger nervesystemet hele tiden for at skabe øget energi til at præstere, mens vi mentalt kan være i en tilstand, hvor vi føler os bagud og overvældede. Mange af dem, jeg taler med, føler sig utilstrækkelige, og bebrejder sig selv for ikke at slå til. Det er slidsomt, og giver mange mentale og fysiske symptomer såsom spændinger og tankemylder. Man udtrættes. Men i forsøget på at spare tid og kræfter fokuserer mange på deres pligter, og vælger det fra, som de ellers næres af som f.eks. morgenmad, pauser, selvforkælelse, at tage hjem til tiden, leg, bevægelse og samvær. På denne måde kommer vi ind i en negativ spiral, hvor vi tærer på vores ressourcer uden at få ladet op,” forklarer hun.

Ligesom stress er også angst en sund reaktion, hvor nervesystemet reagerer, og kroppen gøres klar til at hjælpe os med at flygte eller kæmpe. Det kan redde vores liv, når vi fysisk er i fare. Imidlertid kan vi ikke nødvendigvis flygte fra eller kæmpe imod det, vi frygter i dag.

Line Nør Dansted ser ofte, at vi oplever angst for at være forkerte eller utilstrækkelige og ikke blive taget godt imod som en del af fællesskabet. Vi har tendens til at undgå de situationer, vi mærker frygt for, og vi får ikke erfaring med at kunne mestre situationen – eller lære at mestre den, hvis vi møder den. Vi bliver fastholdt i et negativt billede af os selv og vores muligheder, og det står i vejen for vores oplevelse af livskraft.

Depression og det negative filter

”Jeg ser den samme selvforstærkende tendens ved depression. Vi husker generelt nemmere det, der matcher den sindstilstand, vi er i, og ved depression får vi en tilbøjelighed til at huske dårlige oplevelser fremfor de gode. Men vi oplever også det, der sker i nutiden, gennem et negativt filter. Vi fastholdes i negativt tankeindhold præget af selvkritik, skyldfølelse og håbløshed, og vi kan begynde at trække os fra andre, da vi ikke føler, at vi har noget at byde på. Fordi det kommer til at føles meningsløst, eller vi ikke føler, vi fortjener det, så stopper vi også med at gøre det, der ellers har været sundt og forbundet med livskraft og livsglæde for os,” siger hun og fortsætter:

”Det er med til at gøre disse tilstande af stress, angst og depression så smertefulde, at vores livskraft føles som slukket eller overdøvet af andre ting. Tilværelsen kan føles mere som at overleve end som at leve. Men i måden, som jeg ser stress, angst og depression udspille sig, kan det også virke som om, at vi på forskellige måder ikke står på vores egen side. Mange ser på sig selv udefra, altså med forestillinger om, hvordan andre ser dem, og forventer noget af dem. Jeg ser ofte, at vi føler os forkerte, skælder os selv ud og lægger pres på os selv, når noget er svært. Samtidig med at det virker som om, at vi har skruet ned for tanker som hvad har jeg brug for, hvad kan hjælpe mig og er det, der sker, ok med mig.”

Vores strategier og vores potentiale

Når Line Nør Dansted taler med mennesker, som ikke trives, træder der gerne en indre konflikt frem, når hun spørger, hvad de gerne vil. På den ene side har de et positivt ønske for sig selv, der er forbundet med længslen efter livskraft og livsglæde. Men det kolliderer på den anden side med deres selvbillede og de strategier, de har lært om, hvad de skal eller bør gøre.

”Der er altid en god grund til, at vi udvikler vores strategier. Oftest bliver det første frø sået, da vi var børn, hvor vi var i gang med at lære, hvem vi er, og hvordan verden hænger sammen. Grundlæggende bliver et barn født med livskraft og livsmod – og møder verden med en forventning om at være velkommen, have ret til at få opfyldt sine behov og udleve sit potentiale. Får barnet den form for støtte og opbakning, som det har brug for, bliver det bekræftet i at være værdifuldt, trygt og velkomment i verden. Vi kan imidlertid opleve forskellige former for forsømmelser, svigt og afsavn. Men selv når vi virkelig er elsket, kan vi få oplevelser af ikke at blive set, som den, vi er, og mødt med det, vi har brug for,” er meldingen fra Line Nør Dansted.

Barndommens vigtighed

Et barn er nemlig dybt afhængigt af sine forældre og aflæser og mærker konstant, hvordan kontakten til dem er. Det er vigtigere for barnet at være i relationen end at være tro mod sig selv. Barnet vil derfor være villigt til at tilpasse sig og justere dele af sig selv, hvis det tror, at det er det, der skal til for at være elsket og passe ind i relationen.

Hvis barnet f.eks. oplever, at den voksne føler sig forlegen ved at tale om og vise følelser, kan barnet tilpasse sig ved at lukke ned for sine følelser, fordi de har vækket ubehag i andre og derfor må være forkerte.

Lever et barn i et uforudsigeligt univers, hvor stemningen pludselig kan skifte til vrede, eller der kan komme en overrumplende kritik, så kan barnet føle ansvar for, om det bliver mødt med vrede eller ej. Måske vil barnet gøre sig umage ved at gå på listefødder, lukke ned for sin egen vrede eller forsøge at gøre den voksne glad.

Barnet kan også forsøge at beskytte sig ved at lede efter sine fejl og selv komme med kritikken for at forudse den voksnes kritik. Alt dette er eksempler på de strategier, barnet kan udvikle i et forsøg på at bevare forældrenes kærlighed, hvormed det begrænser dele af sin livskraft.

Uden at det er forælderens hensigt, kan barnet altså ifølge Line Nør Dansted lære at skulle være i verden på en særlig måde i stedet for at være fri og autentisk. Barnet oplever jo noget, der ikke er i orden, men som børn kan vi hverken tage fat i vores forældre og sige I skal møde mig sådan her i stedet for eller forlade situationen. Barnet kan derfor ikke andet end vende det mod sig selv, og på den måde er overlevelsesstrategierne baseret på en læring, der ikke var sand til at begynde med. Det var jo aldrig barnet, der var noget i vejen med. Men et barn der bliver mødt forkert, vil altid konkludere, at det er barnet selv, der er forkert.

Et ekko fra en anden tid

Man kan altså se vores overlevelsesstrategier som et ekko fra en anden tid.

Line Nør Dansted forklarer: ”Tager vi overlevelsesstrategierne med ind i voksenlivet, ser vi derfor heller ikke nuet, som det faktisk er med de muligheder, vi har som voksne. I stedet ser vi nuet med barnets øjne. Et perspektiv hvor vi er ydrestyrede, fordi vi stadig føler os afhængige af, hvad andre mener om os. Så fortsætter vi med at tilpasse os for at undgå sårbarheden ved f.eks. at risikere at blive kritiseret eller afvist.”

For barnet var det jo livsvigtigt at undgå at blive afvist af sine forældre, og nogle gange kan afvisninger og kritik i voksenlivet komme til at føles på samme måde. Men selv om det kan gøre ondt at blive afvist og kritiseret som voksen, så er det ikke på samme måde et spørgsmål om liv eller død.

Vores strategier kan være at holde sig tilbage, når andre har en anden mening, eller at sørge for andre har det godt, mens vi tilsidesætter os selv. Vi kan blive i et arbejde eller et forhold, hvor vi ikke har godt af at være. Fordi vi ikke er i kontakt med, at vi som voksne har mulighed for at gå i dialog, stå op for os selv, stille krav – og i sidste ende også er frie til at gå.

”Når vi som voksne derimod er i kontakt med vores livskraft, mærker vi livsglæde, nysgerrighed og en trang til at udfolde os, men netop også et naturligt mod på at stå op for vores behov og sætte grænser. Når vores overlevelsesstrategier er blevet vedholdende, vil der være dele af vores livskraft, vi har skruet ned for, men vi vil på forskellige måder ofte kunne mærke, at den ER til stede. Det kan være en trang til at sige det, vi har på hjerte, uanset om vi så ender med at sige det højt eller ej,” siger Line Nør Dansted og fortsætter:

”Men alene tanken om at indgå i relationer uden at tilpasse os kan vække angst, når vi så længe har forbundet det med at være forkert og farligt. Når vi begrænser os, holder vi så al den energi tilbage, der ligger i vores livskraft, og den energi bliver altid til noget andet. Den kan komme til udtryk i symptomer som irritation, pludselig vrede, spændinger, selvkritik, tankemylder, uro, angst eller nedlukning af energi, som vi kender ved tilstande af stress, angst og depression”.

Så hvor det engang føltes meget nødvendigt at begrænse sin livskraft, så behøver det ikke blive ved med at være sådan. Når vi enten på egen hånd eller i et terapiforløb, begynder at opdage, at det netop ikke er en naturlov, at ”jeg er sådan en, der er sådan, og skal gøre sådan”, så begynder vi også at adskille os fra de strategier, der ikke længere fungerer, og står i vejen for os.

Kontakt med vores livskraft

Når vi kommer tilbage til os selv og i stærkere kontakt med vores livskraft igen, kan det være en stærk oplevelse af positiv energi i kroppen, livglæde og livsmod.

En af Line Nør Dansteds klienter beskrev det sådan, at det har føltes som om, hendes barndom var en lænke, hun har slæbt med sig gennem livet, og som hun nu har sluppet. Nu føler hun sig mere tryg i sig selv, og mærker større frihed til at være og stå ved den, hun er. Hun føler, hendes skuldre er faldet ned, og at hun kan trække vejret dybere. En anden klient har beskrevet, at for ikke at blive såret plejede han at kigge efter tegn på, om andre kunne lide ham. Nu står han ved sine valg, tager ansvar for sig selv, og lader andre bære deres ansvar. Han siger fra med ro i maven og uden at bebrejde sig selv, og der går længere tid imellem, at han mærker angst.

Men hvad med corona?

I forhold til livskraft, trivsel og livsglæde står vi så i dag i en situation, hvor Covid-19 har medført store menneskelige omvæltninger. Vi har igennem et helt år været nødt til netop at begrænse og tilpasse os i vores udfoldelse og måde at være i kontakt med hinanden.

Line Nør Dansteds indtryk er, at vi reagerer lige så forskelligt, som vi er forskellige som mennesker, og det, vi kan mærke, vi savner, fortæller os noget vigtigt om, hvad der nærer, og dræner os hver især i hverdagen.

Nogle af hendes klienter fortæller, at restriktioner og hjemsendelser har givet mere ro og tid til at mærke og reflektere. Det er blevet mere tydeligt, hvad der er vigtigt for dem, og nogle søger hjælp nu, da det er under pandemien, de har kunnet se, at de faktisk heller ikke trivedes før. De tager hul på vigtige samtaler, træffer andre valg, og gør op med gamle strategier, fordi de savner at mærke ro, glæde og trivsel og kan mærke, der skal ske en forandring. Flere har opdaget en ny meningsfuldhed og glæde ved naturen, og nogle har følt, de er kommet tættere på de personer, de har valgt at se som nære kontakter.

For mange af dem, hun taler med, har der imidlertid været en altoverskyggende oplevelse af stress og udtrætning i vinterens lange nedlukning i forhold til i foråret 2020. Da var det noget nyt, som vi skulle finde fodfæste i, og vi fandt mening, solidaritet og sammenhold ved at ”stå sammen hver for sig”.

Flere klienter har fortalt, at deres liv i virkeligheden ikke er så anderledes end før. Men de er meget påvirkede af, at det ikke længere er deres eget valg, når de nu ikke går ud og spiser eller tager på museum. Mange mærker mistrivsel ved ikke at kunne komme i træningscenteret, da det ikke kun er forbundet med fysisk men også mental sundhed. Træningen har været en måde at bearbejde det, der fylder, reducere stress og finde ro. Mange mærker et dybt socialt savn og ensomhed, og er påvirkede af, at vi skal være unaturligt bevidste om at holde afstand. Det føles svært at kompensere for nærheden og den fysiske kontakt, hvormed vi plejer at vise og mærke, at vi vil hinanden.

Vi har ret til mere og andet end det, der er muligt lige nu

”De forskellige savn og længsler, som vi på forskellige måder mærker efter virkelig at leve, være i kontakt med os selv og hinanden og udfolde os frit, ser jeg som et udtryk for vores livskraft. Vi ved, at vi har brug for og ret til mere og andet, end det er muligt lige nu,” slår Line Nør Dansted fast, og fortsætter:
”Fordi vi netop reagerer forskelligt, og det er forskellige aspekter ved nedlukningen og restriktionerne, som vi reagerer på, så har jeg ikke én opskrift til, hvordan vi alle bedst kommer igennem denne tid. Men jeg vil stille dette spørgsmål: Vi kan ikke undgå, at der sker ting med os i vores liv, hvor vi møder modstand og bliver sårbare som nu. Men hvordan møder du dig selv under de forhold, du nu engang befinder dig i? Det kan vi nemlig gøre noget ved.”

Som hun startede med at beskrive, kan vi have tendens til at være hårde ved os selv, opleve os afmægtige og have tendens til at vælge det fra, som nærer os, når vi som nu er under pres.

”Nogle af mine klienter fortæller om at ligge vågne og tænke på praktiske opgaver og pligter, de ikke har nået. Kan du genkende beskrivelsen? Hvis ja, bliver jeg nysgerrig på, hvad det handler om, at du møder dig selv på den måde. Hvordan har du mon lært, at det er så vigtigt at få noget ud af dagen? Er det noget bestemt, du kommer til at konkludere om dig selv, når du ikke når alt det, du har sat dig for? Hvad håber du at få ud af at være så hård ved dig selv? Hvordan påvirker det dig, når du taler til dig selv på den måde?
Tror du, der er noget, du overser, hvis du fokuserer på det, du ikke har nået? Giv dig gerne lidt tid til at overveje, hvordan din dag har været, når det hele tæller med. Hvordan er det lige nu at give det opmærksomhed?” siger Line Nør Dansted.

Giv dig selv opmærksomhed – og tid til at reflektere

Det kan føles svært at finde tid og sted til at give egne behov opmærksomhed, når man måske både har hjemmeskolede børn og er flere, der arbejder hjemme. I hvilken situation har du følt mest ro og trivsel, siden nedlukningen startede? Det kan være en stund med en, du holder af, et kæledyr, en sang, duft eller et sted ude eller hjemme, som du forbinder med ro og trivsel.

Tag dig gerne tid til at overveje det. Det kan være, at det lige skal have lidt tid til at dukke op, hvis du har været presset. Og hvis du ikke har oplevet egentlig ro og trivsel, hvornår har du så været tættest på?

Har der været et eller flere tidspunkter i din dag i dag, hvor det virkelig ville være tiltrængt og rart med en pause? Er der noget, det kunne være dejligt at gøre for dig i sådan en pause? Det har betydning, selvom du måske kan tænke, at det ikke vil slå til i sig selv. Men hvis nu det af forskellige grunde ikke kan lade sig gøre, hvad ville det så være rigtigt rart at høre fra dig selv? Hvad har du brug for at høre fra dig, når du virkelig er presset og måske føler dig låst? Er der noget eller nogen, der kan hjælpe med at huske dig på det?

I hvilke situationer plejer du at mærke livskraft og glæde? Er det sammen med nogen, eller opsøger og mærker du det i dit eget selskab? Giv dig et øjeblik til her og nu at kalde det frem.

Når du er dér, hvor du har det bedst, hvad er det så for en følelse, du har i dig? Kan du genkalde dig den følelse lige nu, hvor du giver det opmærksomhed?

Kan du forestille dig, hvordan det bliver for dig at opsøge det, når samfundet åbner op, og det bliver muligt igen? Er der noget, du går og drømmer om, som du mærker, du bliver glad af at tænke på?

”Disse spørgsmål er eksempler på, hvordan jeg arbejder. Der kan være følelser og adfærd, som vi gennem vores tidlige erfaringer har lært, er rigtige og forkerte. De strategier, vi forsøger at passe ind med, kan begrænse kontakten til vores livskraft og livsglæde, og vi kan få symptomer på stress, angst og depression. Vi kan være mere eller mindre afskåret fra at mærke vores livskraft. Men livskraften er altid til stede, og vi kan styrke kontakten til den ved at blive opmærksomme på måden, vi ser og møder os selv, ” slutter Line Nør Dansted.